Kattvik lysestage

/Kattvik lysestage
Kattvik lysestage2020-02-27T21:49:55+01:00

NYHED – lysestager fra Kattvik Design

Det var kærlighed ved første blik, da vi så stagerne fra Kattvik Design lyse smukt fra bordene på et yderst smagfuldt indrettet hotel i Skanør, Sveriges svar på Skagen. Kattvikstagen er svensk design i enkel og tidløs stil med en stabil fod og et flot, klart stormglas, der forhindrer lyset i at blæse ud og minimerer risikoen for brand.

Miljøstyrelsen anbefaler, at man vælger lys af høj kvalitet og holder vægen kort. Levende lys bør beskyttes mod luftstrømme, som får dem til at blafre, så de kan brænde med en rolig flamme og uden at sode.

Stagefodens luftindtag og det høje robuste glas danner en ‘skorstenseffekt’, så flammen netop brænder roligt uden at sode og stearinen ikke løber – såvel indendørs som udendørs. Superflot på havebordet!

Kattviks stager er velegnede til både private hjem, restauranter og virksomheder – ja, til alle der værdsætter det unikke og naturlige skær fra rigtige levende lys!